Guides Livsstil Middagsmad Opskrifter

Årets første grillaften – på min tagterrasse

Betalt samarbejde. God champagne, masser af grillet grønt, frisk fisk, hollandaise sauce, kartoffelsalat og s’mores pies (skumfidus-tærte(!)). Grillfest med det hele, fejring af en ven og farvel til vinteren! Det er snart maj, og jeg (og alle andre) har brug for forår og sommers kommen. Min fantastiske veninde (og JUM! gæsteskribent), Cecilie Blaksted, har haft fødselsdag og skrevet hendes første bog (glæd jer), så jeg inviterede hende over til en fejrende BBQ-night.

 

Jeg er heldig, at have min egen tagterrasse i min lejlighed, men har ikke kunne grille deroppe før, da jeg følte mig lidt utryg med tæt beboet område og store grills, opvarmning af kul osv. Derfor var det med glæde, at jeg så Eva Solo havde lavet deres cool, urbane Box Gasgrill, og fik den selvfølgelig hevet hjem og sat op (selv;) (husk at købe gasbeholder og gas på en tank station). Min nye gasgrill blev indviet med Cecilie.

Cecilie er ikke fanatisk, men hun værdsætter sund og bæredygtig mad. Hun værdsætter dog også at synde, så menuen blev et mix: God champagne, masser af grillet (økologisk selvfølgelig) grønt, frisk fisk, hollandaise sauce, kartoffelsalat og s’mores pies (skumfidus-tærte(!)).

 

Aftenen i billeder:

Kartoffelsalaten blev lavet fra om formiddagen af (forbered altid så meget som muligt, så du har mere tid med dine gæster og kan nyde aftenen). 3 håndfulde kogte kartofler (15 min kogt) lod jeg køle af. Skar så de afkølede kartofler i mundrette bidder, tilsatte en håndfuld hakkede cornichoner, en håndfuld hakkede radisser, 4 spsk creme fraiche, 2 spsk sennep, 2 spsk mayonaise, citronsaft efter smag, hakket purløg og salt og peber:

 

Fisken (dorader) blev fyldt med frisk ramsløg, frisk estragon, citronskal, hele fed smadret hvidløg og salt. Grøntsagerne blev hurtigt skyllet og givet lidt olivenolie og salt og peber:

 

Cecilie blev parkeret med et glas champagne, og fik dj-tjansen (som hun er forrygende til):

 

…. mens jeg hyggede mig med grillen!

 

Så lavede jeg min hollandaise og middagen var forrygende (hvis man selv må sige det). SÅ LÆKKERT at spise grillmad – så er sommeren bare tættere på!

 

Vi sluttede af med s’mores pies. Du ligger kiks i bunden af et lille fad, kommer chokoladestykker ovenpå og dækker med skumfiduser. Og så kommer du det på grillen. Og serverer med kiks til. Hvilket resulterer i (lykke):

 

Tillykke Cille med dig og alt hvad du gør. Og tak for altid er være med på sjov – om det så er Harry Potter aften eller BBQ night i let regn ;D! <3

 

Velbekomme!

Julie

 

 

Du kunne også være interesseret i...

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar