Desserter & bagværk Opskrifter

Blød & svampet chokolade-kastanje kage

Denne kage er en af mine absolutte favoritter. Forestil dig chokolade kage – i fantasiversionen! Og den er så nem at lave. Kun 4 (!) ingredienser i dejen. Kastanjecremen der skal i, kan findes i de fleste supermarkeder.

Vi har alle brug for lidt ekstra opmuntring i januar og februar – forkæl dig selv med denne lækre konfekt-agtige kage (og vind ethvert sammenskudsgilde ved at bringe denne bad-boy med dig).

Opskriften er fra min kogebog ‘Kærligheden til mad’ som kan købes i boghandlere landet over og på saxo.dk) Fotos: Columbus Leth

Here we go:

TIL 8 PERSONER

125 g smør
125 g mørk chokolade
1 dåse kastanjecreme (200 ml)

3æg
lys chokolade til toppen
evt. friske brombær eller blåbær

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Smelt langsomt smør og chokolade i en gryde og rør undervejs. Lad det køle lidt ned, hæld det i en skål og bland det med kastanjecremen. Pisk æggene i på en gang.

Smør et tærtefad og hæld dejen i.

Bag kagen i 30 minutter. Hold øje med den. Den må ikke få for meget, men skal være som konfekt.

Bræk den lyse chokolade i mindre stykker. Læg dem direkte oven på den helt varme kage, så stykkerne smelter ud over den. Hjælp evt. til med en paletkniv.

Server gerne med friske brombær eller blåbær.

Velbekomme!

Kram Julie

 

Du kunne også være interesseret i...

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar