Guides Livsstil

Få fantastisk hår og negle af Nicole Puntzi

Vores sundheds guru Nicole Puntzi giver dig svaret på, hvad du skal gøre og hvilke råvarer du skal indtage, for at styrke dit hår og dine negle.

 

Sundt hår og negle 

Det er først og fremmest genetisk at have et smukt hår, men for at få et glansfuldt og stærkt hår kan man selv gøre meget!  

Hvor hurtigt og tykt dit hår vokser afhænger af din genetik, men det afhænger også af dine hormoner. En hårstreng er i fire faser: vækstfasen, regressionsfasen, hvilefasen eller aflejringsfasen. Vi taber ca. 100 hår per dag, og flere når vi er stressede, og endnu flere når vi lige har født efter ca. 3 måneder. Bare rolig, det kommer igen. Her er det vigtigt, du har en dygtig kostvejleder, behandler og frisør som kan hjælpe dig, hvis dit hår og negle driller.

For vi er alle individuelle, og vi har perioder, hvor vi har mere skørt og tørt hår og flækkede negle end andre perioder.

Jo mere vi behandler indersiden af ​​vores krop med omhu samt nærer den på et cellulært niveau via kosten, jo mere kan kroppen absorbere og udnytte disse næringsstoffer for at hjælpe med at vokse vores hår til at være stærkt og sundt. Kosten spiller selvfølgelig en vigtig rolle for hvor sundt dit hår og negle ser ud. Hvis din krop ikke får nok næringsstoffer som bl.a. sunde fedtstoffer, optagelige proteiner, mineralet zink, selen, magnesium og b-vitaminer, så vil dit hår lide af mangler. Ikke kun dit hår er påvirket, men også din hud og dine negle. Stress har en betydelig indflydelse – man kan se det på huden, negle og på håret, når vi ikke er gode ved os selv, og ofte spiser vi heller ikke sundt, når vi er for pressede. Karrusellen kører i høj fart, når vi arbejder for meget, er trætte, kede af det og stressede, så det hele hænger sammen og det ydre på kroppen sladrer når det indre ikke fungerer.

Start med at sove godt, slappe af og tag nogle dybe vejrtrækninger. Når du har sluppet stressen, kan du gå i gang med kosten i små steps. Det er selvfølgelig nogle madvarer, der især hjælper på hår og negle, som omega 3, avocado, spinat, persille, bælgfrugter, muslinger, østers, kål, græskarkerner osv. De fødevarer kan du får hurtige resultater med, men resten af kroppen og organerne har også brug for variation og andre madvarer, så intet er sort og hvidt.  

Du skal spise en masse mad af den gode slags. Fyld gerne halvdelen af tallerken op med en masse farverige grøntsager ved siden af dine proteiner og lidt korn. Hver celle skal fodres, og vi skal spise meget mad med næring i, for at hver celle bliver næret, så de kan arbejde for os og give os den glød og starte vi ønsker udenpå.

Hvis du har problemer med negle og hår, så har du også problemer andre steder i kroppen. Hormonelt, for meget stress, måske dine tarme eller din lever lider. Er der ubalancer? Noget du ikke får fordøjet optimalt? Eller tåler? Dit indre skriger efter hjælp, og det viser sig uden på kroppen.

Mange danskere spiser meget kalorierigt, men ikke nok næringsrigt og varieret. Der er ikke så mange næringsstoffer i ensformig mad fra fabrikeret brød, raffineret sukker, bunkevis af kaffe og ostemadder. Vi bliver nød til at huske at variere kosten og få mere af det næringsrige ind og nyde det mindre næringsrige, som desserter samt minimere kemikalier i madvarer og de produkter vi bruger på kroppen og i hjemmet. Først tank cellerne op med næring og så forkæle tungen og lysterne bagefter.

Vores hår er udsat for meget via vind, blæst og solskin samt en masse hårfarvninger. Neglene går gelé og forlængelser og vi bruger mange penge på at se smukke ud, men glemmer lidt at skønhed også kommer indefra, og det også er en god ide at tænke på, hvad vi putter i munden.

  

Lad mig dele nogle tips du kan starte med:

Tip nr.1: 

Vask håret 1-2 gange ugentlig. Vær tålmodig. Start med at vaske hver anden dag og så hver 3 dag og pludselig kommer du ind i en rytme hvor dit hår ser mindre fedtet ud når du vasker det mindre. Derudover slipper du også for at bruge lang tid på det og kemikalier fra diverse hårshampooer. Gå efter økologi eller i hvert fald parabenefri shampoo. Derudover masserer jeg mit hår, når jeg vasker det og bruger hårmaske. Min hårmaske er kokosolie som jeg bruger dagen før om aftenen inden jeg vasker det. Jeg ligger med håndklæde på og så vasker jeg håret 2 gange for at få olie og snavs ud. Kokosolie indeholder proteiner, der er afgørende for at genoplive beskadiget hår men også gode fedtstoffer. Det sidste jeg gør under bruseren er at skylle håret og kroppen i koldt vand. Det er noget det det skulle holde på fugten. Det bilder jeg mig i hvert fald ind og jeg får blodomløbet i gang og det sætter et skub i alle de næringsstoffer der løber i blodet. 

  

Tip nr. 2  

Jeg bruger en træbørste, lidt hårolie i spidserne derefter føntørrer jeg det, men man siger des mindre varme på håret des bedre, men mit hår stritter, hvis jeg ikke føntørrer og børster det med en børste. Tendensen siger også, at naturligt bølget hår er et HIT, så hvis dit hår kan det, så er det endnu bedre for håret. Her er det vigtigt at kende håret eller få fifs af en frisør. Julie og jeg er vilde med Signe Eflund fra Wooma.

 

Tips nr. 3 

Spis forskellige nødder og kerner. Paranødder giver sig selen og er med til at hjælpe til hårvækst. Valnødder indeholder både omega 3 og e-vitamin, som reparerer ødelagte hårfollikler. Mandler indeholder gode proteiner og er fyldt med mineralet magnesium, som styrker sundt hår og sunde negle. Det mindsker stress og stress betyder hårtab. Derudover får du zink fra græskarkerner og østers, så her kan du nyde lidt snacks og lækkerier når du er ude at spise. Altid en god ide at vælge østers når du er ude og samtidig tænke på, at du gør noget godt for hud og negle.

 

 

Tips nr. 4 

Spis proteiner og sunde fedtstoffer. Det er super vigtigt. Der er flere og flere veganere derude, som ikke ved nok om, hvordan de får nok proteiner og fedtstoffer og lever mere og mere af kulhydrater. Det kan være meget farligt og kan ses på kroppen. Men hvis du ikke er veganer kan biodynamiske æg være en god proteinkilde og de indeholder noget vitamin D, og ​​de har også biotin. “Biotin, er et B-kompleks vitamin, der spiller en rolle i udviklingen af ​​keratin. Biotinmangel kan ofte give svagt hår og negle. Hvis manglen er stor, kan du ikke nøjes med at spise 6-7 æg om ugen samt lidt laks, men så skal du finde et kosttilskud som kan hjælpe dig med et højere dosis sammen med den sunde livsstil. Der er ingen quick fixes. Alle strategier med søvn, ro, mad, bevægelse og tanker er vigtige. Jeg anbefaler Fx:  Laks som en god kilde til omega 3, proteiner og biotin. Hvis du er veganer kan du vælge at spise mandler, peanuts, søde kartofler, grønne ærter, avocado, bælgfrugter, blomkål, bananer og løg. Jeg tilføjer proteinpulver til smoothies hver dag for at få nok, når jeg ikke spiser så meget fisk/skaldyr og kød.

 

 

Tip nr. 5 

Lav kollagen lattes. Tilføj kollagenpulver til din kaffe, matcha, macalatte, choco-latte, gurkemejelatte. Faldende kollagenniveauer nær hårfollikelstamceller kan være forbundet med hårtab. Med alderen mindsker vi vores kollagenproduktion, så derfor er det smart at tilføje dine drikke. Nyd en latte og mindsk hårtab og styrk dine negle samtidigt. Kollagen er et naturligt forekommende protein i kroppen, der er afgørende for sund hud, hår og negle. Kollagen er byggestenen i håret. Det er nøglen til din hårkvalitet og styrker det strukturelt. Hår består primært af keratinprotein, som din krop producerer mest effektivt, når blodet leverer aminosyrer. For at øge udbuddet af aminosyrer i dit blod, kan du tage kollagentilskud, der absorberes i din tyndtarme. Hårfollikelceller bruger disse aminosyrer til at producere keratinprotein. Kollagen øger også blodcirkulationen i din krop. En stigning i blodgennemstrømningen til din hovedbund er en fantastisk måde at fremme hovedbund og hårsundhed på. Det sikrer, at dine hårsække får de næringsstoffer, de har brug for, og hjælper dit hår til at vokse hurtigere. Jeg tåler ikke komælk og derfor indtager jeg fiskekollagen. Denne smager ikke af fisk. Den smager af ingenting i mine lattes. 

 

Blend din kaffe med en spsk. kokosolie og 1 scoop fiskekollagen. Blend det i en blender, og det er som om du har tilføjet mælk uden at tilføje mælk. Du kan søde kaffen ved at blande lidt mandelmælk i, hvis du ønsker. Hvis du ønsker at bruge det i dineandre lattes, så gør du det på samme måde. Tilføjer det i din blender sammen med kogt vand (70 grader) og de ingredienser du ønsker. Det smager godt og samtidig gør det underværker for hår, hud og negle. What not to like? 

  

Negle tips 

Flækkede negle:

Spis fede fisk eller tag omega 3. Hvis du er veganer, kan du spise alge omega 3 på tilskud og tilføje hampefrøolie og hørfrøolie i dine grøntsagsjuices og smoothies. 

 

Bløde svage negle : 

Spis en masse protein af kvalitet. Gerne økologisk. Jeg er vild med kalkun, kylling, lam, laks, makrel. 

 

Skøre negle :

Jernmangel kan føre til kedelige, skøre negle. Gå til lægen og få det tjekket. Prøv at spise mere jernrige fødevarer (linser, æg, spinat) og spis det med C-vitaminrige fødevarer (citrusfrugter, tomater, paprika) for at hjælpe kroppen med at absorbere jern og se om det hjælper. Men aldrig for meget jern-tilskud, så derfor hellere spise det igennem maden så det er naturligt, og kroppen selv tager det den skal bruge.  

 

Tørre negle : 

Gnid en lille smule olivenolie omkring dine neglebånd hver aften for at hydrere tørre negle.

 

LINKS:

Shampoo og hårprodukter her: https://npcares.dk/122-shampoo-balsam

Kollagen-pulver tilskud: https://np.nordicvms.com/product-marine_collagen_original_loose_powder-4042

Omega 3: https://np.nordicvms.com/product-omega_3_vegan-4147

Børster og hårkur/styling: https://npcares.dk/123-harborster-harmasker-styling

Proteinpulver: https://npcares.dk/superfoods-krydderier-proteinpulver/238-plantforce-vanilje-proteinpulver-400.html

 

Biotin:

Tørre negle her: https://npcares.dk/haender-negle/92-nail-oil.html

Kosttilskud her: https://np.nordicvms.com/Catalogue-supplements-1053.html

Nicole Punzi: http://nicolepunzi.dk

Du kunne også være interesseret i...

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar