Middagsmad Opskrifter

Glædelig Meatball Day!

Den 9. marts er det ‘National Meatball Day’ – og det fejrer vi med en lille opskrift til jer på mine Thai Frikadeller. Lækre, lette og lidt spicy. Jeg eeeeeelsker meat balls og hvis det ønskes, kan jeg også ligge min spaghetti meat balls opskrift op (så skriv det i kommentarfeltet)?

Opskriften er fra min kogebog ‘Kærligheden til mad’ som kan købes i boghandlere landet over (find link på forsiden af bloggen) og på saxo.dk Fotos: Columbus Leth

Thai-frikadeller

Krydrede frikadeller, der er sprøde udenpå, saftige og fyldt med smag indeni. Mange børn er vilde med dem, fordi de er lavet af kylling, og så er det en fin anledning til at introducere dem til smage fra andre verdenshjørner. Lav en stor portion, så der også er til madpakken eller fryseren.

TIL 4 PERSONER

1 fed hvidløg
frisk chili efter smag
1 håndfuld frisk koriander
3 cm ingefær
400 g hakket kyllingekød 1æg
2 tsk sesamfrø

2 spsk sesam olie (olivenolie kan også gå)
kokosolie til stegning Maldon salt og friskkværnet peber

TILBEHØR

soja
sursød sauce

Hak hvidløg, chili og koriander og riv ingefær. Rør alle ingredienserne, på nær kokosolien, sammen i en skål. Lad farsen hvile i køleskabet i 30 minutter.

Form farsen til frikadeller og steg dem ved god varme i kokosolie på en pande, til de bliver brune og sprøde.

Server med soja og sursød sauce

Velbekomme

Julie

 

Du kunne også være interesseret i...

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar