Guides Livsstil

Julies påskemiddag – forberedelsen

Betalt samarbejde. Hvert år holder jeg påskefrokost for en håndfuld af dem jeg holder aller mest af, og i år var ingen undtagelse. Her giver jeg et indblik i forberedelserne til middagen, som også demonstrerer hvordan jeg normalt forbereder et selskab, for at kunne nå det hele, og nyde selve processen uden stress og jag:) Som jeg har sagt før: få lavet så meget dagen i forvejen og om formiddagen på selskabs-dagen, som du kan.

 

Gæsterne var min nærmeste familie: min mor og far, mine to søstre og deres kærester. Jeg værdsætter så utroligt meget, at min familie er sunde og raske, og at vi kan mødes og nyde en aften sammen alle sammen.

 

Menuen (og de forberedende tips):

Grov kartoffel/porre suppe med ristet pancetta og friske krydderurter

 

Suppe er genial til selskaber, da du tit kan lave den dagen i forvejen og derved spare tid på selve dagen. Jeg laver pancetta til (i ovenen så der udgåes røg og lugt inden dine gæster ankommer), da jeg elsker smagen og det giver et lidt ‘ekstra’ fremfor normal bacon. Krydderurterne stiller jeg hele på bordet med en saks, så folk selv kan tilføje det til deres suppe – sparer mig hakke-tid og giver et lækkert familystyle-touch til bordet.

Lammekroner, flødekartofler i små skåle fra Pillivuyt, en krydderolie og grøn salat med mynte

Flødekartoflerne lavede jeg om morgenen, så de kunne stå og afgive stivelse i løbet af dagen og være helt lækre og cremede og bare skulle varmes op inden hovedretten. Lammet lagde jeg i hvidløg, urter og salt og peber i løbet af dagen. Brunede dem hurtigt efter folk havde spist forret og gav dem 18 min i ovenen. Salaten og olien havde jeg også lavet fra morgenstunden og stillet på køl.

Gåsebryst med kiksebund og havtorn kompot fra Ditte Julie Jensen

Jeg havde lavet alle komponenter dagen før, så den blev samlet på dagen om formiddagen, og vi bare skulle pynte den og servere den om aftenen. Jeg havde ikke præcis den form Ditte brugte, så min blev lidt mere… alternativ at se på;) Men NØJ hvor den smagte.

 

Jeg havde derudover sat alt ekstra service (kaffekopper, desserttallerkener, bestik, avec-glas osv.) klar tæt på bordet, så det heller ikke skulle fragtes frem under måltidet. Slutteligt havde jeg dækket bordet aftenen inden.

 

JUM! har lavet samarbejde med Pillivuyt, da jeg nu synes jeg var så voksen, at min stel-samling havde brug for en opgradering. Jeg er vokset op med Pillivuyt, og blev helt nostalgisk og følte mig som en fin dame, ved at se stellet på mit eget bord. Noget mine forældre også synes var hyggeligt. Derudover var middagen en god undskyldning til at lege med alt mit køkkengrej, som er forsømt af mig pt pga arbejde.

Hvis I vil se lidt mere på Pillivuyts stel vil jeg anbefale at klikke her. Ellers viser jeg lidt fra forberedelserne her og lidt fra selve middagen i næste opslag og når ja – her er en sublim opskrift på flødekartofler før billederne<3

 

Flødekartofler i portioner (8 pax):

1 kg kartofler skåret i skiver (2-3 mm)

1 liter fløde

2 løg

2 fed hvidløg

5 dl hvidvin

salt

peber

1 pakke revet ost

Rasp

Smør

Olivenolie

 

Pensel smør i dine skåle og beklæde dem med rasp.

Hak løg og hvidløg fint. Steg dem blanke i en tykbundet pande/stor gryde.

Tilføj hvidvin og lad det reducere ind til det halve.

Tilføj fløde og reducer der ind til det halve.

Smag til med salt og peber.

Kom lidt af blandingen i bunden af dine skåle. Tilføj et lag kartofler, flødeblanding igen og fortsæt indtil der er en cm luft i toppen af skålen.

Bag dem ved 200 gr i min 20 min. En stegenål skal kunne glide nemt ned uden for meget modstand.

Tag dem ud og stil dem et køligt sted (ikke køleskab). Inden de skal serveres kommer du revet ost på og opvarmer dem ved 180 gr i 7 min. Hold øje med om du skal komme staniol over, hvis de bliver for ristede at se på.

JUM!:

Bord ordnet aftenen før (Hagenuhre stod for de smukkeste blomster<3 besøg dem ved at klikke her):

Får det sidste lamme-goodie ud af det smukkeste stegefad (tror det hedder Pillivuyts ‘lasagnefad’) og salaten står klar i baggrunden – også i Pillivuyt lækkerier selvfølgelig;):

 

Se mere fra selve middagen i næste post – og GOD PÅSKE, FOLKENS!:)

 

Velbekomme

Julie

Du kunne også være interesseret i...

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar