Livsstil

Røngøringshjælp. For din skyld. Og dit parforhold(!)

Betalt samarbejde. Vi vil hjælpe jer på flere fronter gennem det nye JUM!, og rengøring skal også berøres! Jeg har i mange år benyttet mig af rengøringshjælp og i mange år haft diskussioner/samtaler med mine medsøstre og -brødre om det. Og det er endda sjældent, at de har startet diskussionen. For det er efterhånden ikke kun en luksus for Danmarks rigeste 1% – masser af mennesker får hjælp med deres rengøring. Men de omkring mig, som jeg vidste havde mulighed for hjælp på området og ikke fik det, har jeg opfordret til at få det – jeg har opfordret insisterende. Og med multiple argumenter.

Jeg mener nemlig, at som moderne kvinde, kan rengøringen være direkte vigtig for mig. Lad mig understrege: jeg er godt selv klar over, at alt dette kan virke småt og samtidigt måske højr*vet. Men følg min tankes vilde flugt, som min dansklærer altid sagde:

For min tid, for mit humør og mit parforhold hjælper rengøringshjælp.

  • Jeg ønsker og har brug for at bruge den tid en rengøring om ugen ville tage, på andre ting. Mit arbejde eller simpelthen på at have fødderne oppe.
  • Jeg elsker, som de fleste, at min hjem er rent og organiseret, men jeg får INGEN nydelse af at gøre rent. Jeg er ikke en af de kvinder, der bare elsker at svinge støvsugeren (og jeg har svært ved at tro på, at jeg er den eneste). Så meget overskud har jeg bare ikke.
  • OG jeg nægter at have diskussioner med min partner om rengøring. Det er spild af liv, føler jeg. Usexet.

Og jeg FORSTÅR de klassiske parforhold-rengørings-diskussioner – fra begge parters side. Jeg forstår, at den part der har løbet og okset rundt og pudset og skurret og svedt og fået et kosteskaft i øjet, bliver irriteret udover alle grænser, når den ikke-rengørende part kommer hjem, smider sine beskidte sko på det rene gulv, og ikke siger så meget som et “Tak, (du husets gudinde!)”. Og jeg forstår den ikke-rengørende-part, der kommer hjem efter en lang arbejdsdag, og (uden dårlige intentioner) måske ikke kan se den store forskel lige ved første øjekast.

Rimeligt tidligt i mine parforhold kom jeg frem til: den diskussion ville jeg simpelthen tage ud af parforholdsligningen. Derudover arbejder jeg lige så meget som min mand, og er ikke med på den der med, at det er en ‘kvindes opgave’ at gøre rent. Enten gør vi det sammen – ellers får vi en professionel på banen. Og jeg gider ikke.

Et sidste punkt: jeg synes det er vigtigt, at hvem end man hyre til at gøre rent for sig, får en ordentlig løn og arbejdsvilkår. Jeg har brugt (læs: betalt for det;) og bruger Happy Helper og er enormt glad for at benytte mig af et proffesionelt rengøringsselskab af lige præcis de årsager. Det skal sgu være i orden. Jeg har nu lavet et samarbejde med dem, netop fordi jeg synes de er fede, ordentlige og håber du vil lade dem hjælpe dig (og måske dit parforhold;).

Besøg dem ved at klikke her.

Bruger du rengøringshjælp eller elsker du at klare ærterne selv?

 

Kram

Julie og team JUM!

 

PS: Min skønne rengørings-lady, har tilladt mig at ligge billedet ud af hende, men jeg vælger selvfølgelig at dække hendes ansigt for hendes privatlivs skyld.

Du kunne også være interesseret i...

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar